Afstemning
Konkrete aktiviteter
Noget for noget
Hvad?
Noget for noget (Trade-off), er en aktivitet som omfavner princippet om, at man ikke altid kan få det hele. Nogle gange må man træde ind i en handel med andre grupper for at komme til enighed om, hvad der kan lade sig gøre og for hvem.
Hvorfor?
Når der er brug for, at vi kommer til enighed, også selvom det bliver på bekostning af noget.
Hvordan?
Det der foreslås her er en forhandlingsproces. Hold øje med, at når der forhandles, så skal der tages vare på både ‘handlen’ og relationen.
Hver part må holde øje med, om man påvirker relationen negativt ved at forlange for meget af den anden.
Inviter stakeholders og individer med mandat ind i et rum og gør det tydeligt, hvor jeres begrænsninger er og inviter så til en forhandling om, hvilke beslutninger der bør komme i første række.
Husk at drøfte hvad konsekvensen for andre er af forhandlingsresultatet.
Hvem?
Det kan potentielt være ømtåleligt emne for nogle grupper at forhandle, og kan kræve facilitering af en, der er upartisk i sagen.
Kompromisser
Hvad?
En aktivitet hvor to grupper forpligter sig til at støtte hinandens mål gennem en gensidig forhandling. Vigtige ting 'handles' for hver gruppe, men under en fælles hensigt om at ville noget mere med hinanden.
Hvorfor?
Når der er brug for, at vi slår en handel af.
For at skabe en fælles forståelse af målet og afstemme vejen dertil sammen.
Hvordan?
Bliv først enige i din egen gruppe om at gå ind i forhandlingerne. Diskuter hvad I er villige til at 'give op' for at få den anden gruppe til at støtte op om jeres mål. Arranger et møde med den anden gruppe for at diskutere, hvilke 'handler' I kan indgå. Aftal at evaluere løsningen efter et stykke tid.
Ved at sætte partnerne sammen, er der mulighed for f.eks. at få en fælles plan og strategi og at ændre evt. processer.
Når hver part får lov til at præsentere sin side, dannes vidensdeling om målet og interessenter, samt en fælles forståelse af målet og succeskriterier.
Hvem?
Aktiviteten kan udføres af alle i en gruppe (på alle organisatoriske niveauer), men afhængigt af hvad, der er på spil, anbefales det at involvere lokale ledere.
Derudover er det vigtigt at invitere fælles interessenter ind i samtalen.