Silobuster_logo.png

SAMARBEJDSKORT

Home.png
Barriere_Fokus.png

FOKUS

Positivt: Løsningsorienteret kommunikation

Negativt: Bebrejdende kommunikation

Uanset om det er på arbejdspladsen eller i andre relationer, skal vi samarbejde. Og uanset hvor det er, bliver det ofte meget vigtigt, at vi taler om, hvad der skal gøres, fremfor hvem der burde have gjort hvad. 

Desværre er det ofte det, der sker. Når vi er afhængige af hinanden for at få løst en opgave, bliver kommunikationen ledt hen til, hvem der står til ansvar, eller hvem der har mest skyld i at opgaven eventuelt ikke lykkedes. 

Det skaber handlingslammelse og konflikt, og man ender med at bruge mere tid på at forsvare sig eller undgå skyld, end på faktisk at arbejde  med opgaven. 

Denne form for kommunikation har mange konsekvenser for performance på arbejdspladser, hvor tværfagligt eller tværorganisatorisk samarbejde er nødvendigt for at nå i mål. Det er nok de færreste virksomheder i dag, som kan frasige sig dette behov.

Værktøjer til at arbejde med fokus

Silobuster_cards_Total45.png
Silobuster_cards_Total47.png
Silobuster_cards_Total49.png

Eksempler på bebrejdende kommunikation:

På blyantsfabrikken er en opgave blevet glemt, og en kunde har ikke modtaget sine varer. Kunden truer med at klage til ombudsmanden og hele situationen er meget betændt. Alle synes at have en ide om hvor fejlen er opstået, men ingen er enige. Der peges fingre i alle retninger. Kunden ender med at få sine varer, men fejlen optræder igen ugen efter, da ingen har taget ansvar for noget.

 

En kunde modtager en bestilling af 5000 blyanter, men uanset hvor let der skrives knækker spidsen altid. Han klager til producenten som laver en undersøgelse. Det viser sig at flere af medarbejderne kendte til problemet, men de var alle overbeviste om at det var en anden afdeling som havde lavet fejlen, og da der ikke var noget galt med det de stod for var det ikke deres ansvar at stå til rette.

 

To afdelinger i blyantsfabrikken, er blevet enige om en effektivisering, der kan give en stor besparelse. Kort efter lyder der frustrerede stemmer i organisationen, som udpensler hvordan det nye tiltag vil kunne skade mange mennesker. Kort efter det, dukker der meldinger op fra begge afdelinger om, at det ikke var deres ide oprindeligt, men de andres.